Ny mårumvej 260, 3200 Helsinge
+45 51880528
info@organomano.dk

Creme de la creme…

Sund indeni - smuk udenpå

Creme de la creme…

Sovs er ude – creme er det nye sort, i hvertifald hjemme hos mig og jeg anbefaler det til alle mine kunder. Ingen frokost eller middag uden creme. Jeg er stor fortaler for tallerkenmodellen der hedder halvdelen af tallerknen loades med grøntsager (vitaminer, mineraler og proteiner), den anden halvdel  med ligedele creme og lige dele fisk eller kylling. Er du vegetar/veganer giver det sig selv. Kød er ikke bandlyst hos mig, men vi spiser det kun en gang hver 14. dag, ca. Kød er svært for dine tarme at fordøje og kan ofte være en af mange årsager til at din fordøjelse ikke er i top form. Kylling og fisk er nemmere optagelige fødevarer i dit system, er gode kilder til vitaminer og mineraler, gode olier og næringsrigt, men er ikke en fødevare vi nødvendigvis skal indtage hver dag.

Nå men tilbage til cremen! Der findes et hav af super lækre cremer og de kommer i de lækreste farver, som bare er som slik for dine sanser. Jeg har i længere tid eksperimenteret med grundopskriften til den lækreste hummus, og tro mig det har taget tid at finde den rigtige smagsoplevelse, konsistens og farve, men nu står den lige i skabet og den skal du selvfølgelig ha! Denne grundopskrift kan bruges som den er eller du kan eksperimentere med at komme flere eller andre urter, grønsager osv i. Når jeg er uopfindsom og det skal gå stærkt er det denne jeg laver hver gang, da den passer til alle salater, fisk og kylling.

Hummus med gurkemeje.

Den ultimativt lækreste hummus

Ret Tilbehør
Tilb. tid 10 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 1 dåse Kikærter Økologisk
  • 1 dåse Hvide bønner Økologisk
  • 1 hel Citron - saften Økologisk
  • 3 spks Tahin Økologisk
  • 2 tsk Gurkemeje Økologisk - malet
  • 1 tsk Cayennepeber Økologisk - malet
  • 1 fed Hvidløg Økologisk
  • 1-2 tsk Salt Flagesalt

Sådan gør du

  1. Kom kikærterne med væske ned i blenderen. Skyl de hvide bønner grundigt og kom dem ned i blenderen sammen med alle de øvrige ingredienser. Blend til det hele er blandet godt og du har en cremet og fluffy konsistens.

    Smag til om der skal tilsættes mere salt.

    Kom det hele over i en skål og server det enten som cremen/sovsen til din ret eller salat eller anvend den som tilbehør til den sunde snack, som gulerødder, agurk osv.


Opskriftsnoter

Som skrevet i indlægget er dette den hurtige version og jeg bruger derfor kikærter og bønner på dåse, men det er så vigtigt at de er økologiske!  Det er selvfølgelig det mest ultimative at koge dem fra bunden af, da man her også undgår evt. affaldsstoffer fra dåserne, men i mangel af tid...

Jeg anvender ingen olivenolie i min hummus, da jeg syntes den bliver for fedtet med alt det olie. Ved at anvende hvide bønner får du en virkelig cremet og fluffy konsistens, samt en ren protein, vitamin og mineral bombe!

Bon appetit

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.