Ny mårumvej 260, 3200 Helsinge
+45 51880528
info@organomano.dk

Frokost

Sund indeni - smuk udenpå

Frokosten er udover din morgen et super vigtigt måltid, mere end din aftensmad! Sørg for at give dig tid til, både når du skal tilberede den, men også når du spiser den. Smag på den, tyg den og nyd den! Her er ingen begrænsning i mængde, det handler om at du bliver mæt. Med de rigtige ingredienser får du en længere mæthedsfornemmelse, mindre behov for søde sager, et stabilt blodsukker resten af dagen, mere energi, et bedre humør og ikke mindst bedre kan klare og håndtere alle de ting der kommer din vej i løbet af dagen. Ofte laver jeg ekstra store mængder af aftensmaden dagen før, så jeg bare skal komme det over i madkasserne til frokost.

Kålsalat med quinoa, kylling og hummus

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 1/2 Hvidkålshoved
  • 1 1/2 dl Quinoa Sort eller rød
  • 1 lille håndfuld Mandler
  • 1 dl Rosiner eller tranebær
  • 1 lille Broccolihoved
  • 250 g Kyllingefilet
  • 1 spks Gurkemeje Pulver
  • 1/2 spks Cayenne Peber Pulver
  • 1 knivspids Havsalt
  • 1 spks Kokosolie til stegning

Marinade

  • 5 spks Olivenolie
  • 3 spks Friskpresset citronsaft
  • 1 spks Æbleeddike
  • 1 knivspids Havsalt

Creme: Hummus med et twist af ekstra proteiner

  • 1 ds Kikærter Færdig kogte
  • 1 ds Hvide bønner Færdig kogte
  • 1 1/2 Citron
  • 3 spks Tahin
  • 1 fed Hvidløg
  • 2-3 knivspids Havsalt
  • 1 spks Gurkemeje Pulver

Sådan gør du

  1. Kog quinoa efter anvisning på posen og lad det afkøle. Steg kyllingen i kokosolie, gurkemeje, cayenne peber og salt, lad det køle af. Snit broccoli og hvidkål fint. Hak mandlerne i grove stykker. Rør marinaden sammen og kom over salatens ingredienser. Smag til om der skal mere salt eller citron på.

  2. Creme:

    Hæld væden fra de hvide bønner ud. Kom kikærter inkl. væske op i en blender sammen med alle ingredienser og kør til den er cremet. Smag til om den har brug for mere salt eller citron.

Opskriftsnoter

Kyllingen kan skiftes ud med fisk, som laks, makrel, ørred, rejer mm. Du kan også sagtens undlade at putte kød i salaten. Den smager fantastisk i sig selv.

Rødkål med grønne linser, grønkål og mandler

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 1/1 Rødkålshoved
  • 2 håndfulde Grønkål
  • 1 dl Grønne linser
  • 1 håndfuld Mandler
  • 1 dl Tranebær eller rosiner

Marinade:

  • 5 spks Olivenolie
  • 1/2 Citron
  • 1 spks Æbleeddike
  • 1 knivspids Havsalt

Creme: Hummus som tidligere beskrevet

    Sådan gør du

    1. Kog linserne efter posens anvisning og lad køle af. Snit rødkålen og grønkålen fint. Hak mandlerne groft. Kom det hele over i en skål og hæld marinaden over. Smag til om salaten har brug for mere salt eller citron. Cremen bruges som en ekstra dressing.

    Broccoliboller med pålæg af laks, hummus og spinat

    Forb. tid 10 minutter
    Tilb. tid 20 minutter
    Samlet tid 30 minutter
    Antal 6 boller

    Ingredienser

    • 1/2 Broccolihoved
    • 2 Æg
    • 5 spks Pofiber
    • 1/2 tsk Bagepulver
    • 1 knivspids Havsalt
    • 250 g Laks
    • 1 håndfuld Spinat
    • Hummus anvendes her som smør

    Sådan gør du

    1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft

      Skær broccolien i mindre stykker, skyl det og kom stykkerne i en foodprocessor/blender. Når det er fint  hakket, kommes resten af ingredienserne i og det køres et kort øjeblik. Brug en ske til at lave 7 “klatter” på en bageplade med bagepapir

      Bollerne bages i ovnen i 20 minutter og køles af på en bagerist.

      Smør bollerne med hummus, fordel laks og spinat.

    Opskriftsnoter

    Pålægget kan skiftes ud til kylling, makrel, ørred. De smager også godt med omelet i enten sammen med fisk eller bare vegetarisk.

    Stegte Blomkålsris med gurkemeje

    Forb. tid 10 minutter
    Tilb. tid 10 minutter
    Samlet tid 20 minutter
    Antal 2

    Ingredienser

    • 1 Blomkålshoved
    • 1 spks Gurkemeje
    • 1/2 spks Cayenne peber
    • 1 spks kokosolie
    • 250 g Edemamme bønner
    • 2 Håndfulde Spinat

    Hummus

      Sådan gør du

      1. Riv blomkålshovedet rigtig fint på et rivejern. Smelt kokosolien på panden sammen med gurkemejen og cayenne peberen. Kom blomkålen på panden og steg indtil den tager farve. Kom resten af ingredienserne på panden og steg ca 5-7 minutter.

        Hummus anvendes som creme til retten.

      Spidskålssalat med rosenkål og sesamkerner

      Forb. tid 10 minutter
      Antal 2 personer

      Ingredienser

      • 1 Spidskål, rød eller hvid
      • 1 Håndfuld Rosenkål
      • 1 dl Sesamkerner
      • 1 dl Rosiner eller tranebær

      Marinade

      • 5 spks Olivenolie
      • 4 spks Citron
      • 1 spks Æbleedikke
      • 1 knivspids Havsalt

      Sådan gør du

      1. Snit spidskål og rosenkål fint. Kom alle ingredienserne i en skål og hæld marinaden over.