Start din morgen, på tom mave, med et stort glas vand med en halv presset citron i. Et shot Vita biosa og en spiseske levertran. Lad det virke mens du går i bad, laver din morgenmad eller andet. Giv din mave tid til at mærke din nye morgenmad, så jeg anbefaler at du laver den samme morgenmad i 3 dage ad gangen, de næste 3 uger.
Chiagrød
Ingredienser
- 5 spks Chiafrø
- 1 dl Vand
- 1 tsk kanel
- 1 tsk vaniljepulver
Sådan gør du
Iblødsæt chiafrøene i vand om aftenen. Frøene skal være vel dækket af vandet, da de suger helt vildt, ca 12 gange deres størrelse. Lad dem trække i køleskabet natten over.
Server med toppings af: Hakkede mandler, æble skåret i tern, blåbær, brombær, hindbær, banan eller hvad du godt kan li.
Opskriftsnoter
Vandet kan skiftes ud med samme mængde kokosmælk, havremælk, mandelmælk, granatæblesaft, eller aroniasaft.
Varier toppingen som du har lyst med nødder, bær eller frugt.
Gojibær smager fantastisk i grøden, men køber du de tørrede, så læg dem i blød sammen med grøden natten over.
Chiafrø har et stort indhold af omega 3 fedtsyrer, kostfibre, proteiner, mineraler, især calium og magnesium. De er glutenfri.
Chiafrø producerer planteslim ved iblødsætning som har en helende og beroligende effekt på tarmene

Stegte æg med gurkemeje og hvidkål
Ingredienser
- 2 Æg
- 1 tsk Gurkemeje Tørret pulver
- 1/2 tsk Cayenne peber Tørret pulver
- 1 Håndfuld Hvidkål Hakket
- 1 spks Kokosolie
- 1 tsk Havsalt
Sådan gør du
Varm kokosolien på panden og slå æggene ud. Drys gurkemeje og cayenne peberen ud over æggene sammen med salten. Lad dem stege et par minutter og vend dem. Lad dem stege et par minutter mere og tag dem af. Vend kålen på panden og svits i et par minutter, til de begynder at tage farve.
Server.
Opskriftsnoter
Gurkemeje virker udrensende, er god mod gigt, leverrensende og kræftforebyggende. Gurkemeje skal helst af følgeskab af noget stærkt som enten cayennepeber, sort friskkværnet peber eller chili for at frigøre den helende effekt.
Gurkemeje er fantastisk på alt!
Hirsegrød med granatæble og mandler
Ingredienser
- 1 dl Hirse
- 2 dl Vand
- 1 håndfuld Granatæblekerner
- 1 lille håndfuld Mandler
- 1 tsk Havsalt
- 1 tsk Kokosolie
- 1 tsk Kanel Stødt
Sådan gør du
Skyl hirsen og kom den i en gryde sammen med vandet. Lad det koge ca. 20 min til den er lind. Er den for tør tilsætter du lidt mere vand. Put grøden over i en skål og kom kokosolien på, bland det godt rundt. Kom resten af ingredienser på og drys til sidst med kanel.
Opskriftsnoter
Hirse er virkelig en dejlig antiinflammatorisk vare. Den er glutenfri.
Banan pandekager
Ingredienser
- 2 Modne bananer
- 3 Æg
- 1 dl Havregryn
- 1 dl Boghvedemel
- 1/2 tsk Havsalt
- Kokosolie til stegning
Sådan gør du
Mos bananerne med en gaffel eller en stavblender til de er helt flydende. Kom resten af ingredienserne i og bland godt med en gaffel eller ske, til det er en fin sammenhængende klæg masse. Varm en pande med kokosolie og kom ca 2 spks dej pr pandekage på panden. Jeg kan have 3 stk på panden samtidigt. Glat dem lidt ud og vend dem når de begynder at boble. Steg færdig og spis! Smager fantastisk med friske bær.
De smager godt kolde, så skulle der være nogen tilbage, kan du bruge dem som snacks senere.
Super nem æggekage med laks og salvie
Ingredienser
- 4 Æg
- 1 spks Gurkemeje
- 1/2 spks Cayenne Peber
- 1 pk Varmrøget laks
- 1/2 bundt Frisk salvie
- 1 tsk Havsalt
- 2 spks Smør
Sådan gør du
Tænd ovnen på 150 grader. Pisk æg, gurkemeje, salt og cayenne peber sammen i en skål. Del laksen i mindre stykker og kom ned i blandningen. Hak salvien groft og bland ned i massen.
Kom bagepapir i en form. Fordel et par smørklatter på bagepapiret og hæld massen udover.
Hold øje med den undervejs.
Opskriftsnoter
Æg er rigtig godt at starte dagen med, da de holder blodsukkeret stabilt og du er mæt længere. Æg indeholder vitaminer, mineraler, proteiner samt de gode fedtstoffer.