Ny mårumvej 260, 3200 Helsinge
+45 51880528
info@organomano.dk

Yoga hold

Sund indeni - smuk udenpå

Vores hold henvender sig til alle, både øvede og nybegyndere og varer 1,5 time. Yoga holdene er en rigtig fin blandning af Hatha, Yin og Restorativ. Vi arbejder med styrke og puls, stræk af bindevævet, boost af indre organer, mindfulness og slutter altid af med meditation.

Hatha yoga forbedrer din smidighed, styrke, balance og kropsbevidsthed. Vi strækker og styrker kroppen samt løsner spændinger.

Yin yoga er en blid form for yoga, hvor du bliver i lang tid i hver stilling. Stillingerne strækker dit bindevæv og gør det smidigt. Det er udfordrende og kan sagtens skabe varme, selvom du ikke står i lange svære stillinger.

Restorativ yoga er vitaminer for din krop. Der er ingen pres på muskler og led, men masser af afspænding. Mens nervesystemet bliver beroliget af langsom vejrtrækning, genopbygges cellerne i din krop.

Vores yoga hold har et maksimum på 10 deltagere. Vi ønsker at bibeholde den nære relation med vores deltagere, vi ønsker at kunne nå rundt til alle deltagere iløbet af stillingerne, vi ønsker at kunne have fokus på hver enkelt deltager hver gang og derfor har vi valgt et mindre lokale.

Der serveres altid en kop urtete og vand efter endt time. Så har du brug for at sidde lidt, er du mere end velkommen.

Hvor:

Organomano (lille sal)
Ny Mårumvej 260
Scan Bygning 1
3200 Helsinge

Tider:

Mandage:

Kl. 10:00-11:30 (pensionist hold) 2 ledige pladser

Kl. 13:30-15:00 NYT HOLD! Ledige pladser

Kl. 17:30-19:00 Ledige pladser

Prøvetime:

Er det første gang du er hos Organomano og gerne vil prøve det af inden du beslutter dig, så kontakt os på mail: info@organomano.dk.

Yogamåtter:

Du får din egen yogamåtte, som opbevares hos os under hele sæsonen. Efter hver endt yogatime ruller du den sammen og sætter din navneetikette på. Når sæsonen er slut rengører Organomano alle måtter, så de er klar til næste sæson.

Yogaudstyr:

Organomano har alle nødvendige remidier. Ønsker du tæppe eller pude til meditationen bedes dette medbringes.

 

 

Mænd og kvinder på alle aldre og niveauer er velkomne!

Har du brug for at komme i kontakt med os:

Mail: info@organomano.dk
Tlf: +45 51880528